Vi handler med omtanke

Udendørs scene til Frederikshavn gågade

Frederikshavn

25. November 2019 kl. 12:15

Udendørs scene til Frederikshavn gågade

Danmarks længste gågade skal renoveres. I den forbindelse ønsker man at efterkomme behovet for et knudepunkt, som kan skabe liv og aktivitet i midtbyen. Man ønsker at skabe et samlingssted med scene og siddelandskab, som bliver et naturligt samlingssted til aktivitet og ophold året rundt. Handelsstandsforeningen har, efter indstilling fra føtex Frederikshavn, modtaget en donation fra Salling Fondene, som skal muliggøre etableringen af en udendørs scene til brug af blandt andet byens musik- og danseskoler, bands og diverse foreninger.

Varehuschef i føtex Frederikshavn, Claus Bøje, fortæller: ”Det er fedt, at vi kan være med til at støtte det sociale liv og bymiljø. Frederikshavn har Danmarks længste gågade, og når den bliver renoveret, omdannes den til et byrum med flere knudepunkter, hvoraf scenen kommer til at udgøre en væsentlig del af det ene. Det betyder liv, fællesskab og aktivitet i midtbyen. Derfor er vi både glade og stolte over, at Salling Fondene og vi i føtex kan være med til at styrke lokalmiljøet og med Salling-scenen gøre bymidten mere attraktiv for folk i Frederikshavn og omegn.”

Frederik Handelsstandsforening i Frederikshavn har modtaget en donation på 250.000 DKK fra Salling Fondene. Scenen forventes taget i brug medio 2020.

Se hvad lokale medier skriver om projektet:
Penge til udendørs scene i gågaden – Lokalavisen Frederikshavn
Salling Fondene donerer udendørs scene til Fr.havn – kanalfrederikshavn.dk

Læs mere om andre projekter her