Vi handler med omtanke

Snowboardrampe til Markedspladsen i Holbæk

Holbæk

25. november 2019 kl. 12:00

Snowboardrampe til Markedspladsen i Holbæk

Donationen fra Salling Fondene skal bruges til at etablere en snowboardrampe til sæsonåbning i 2020.

Området Markedspladsen i Holbæk er meget besøgt og et rum i byen, hvor fællesskaber opstår. Pladsen har i vinterhalvåret allerede en skøjtebane, men i et samarbejde mellem Sidesporet, UngHolbæk, Holbæk Byforum og Holbæk Kommune bliver pladsen ultimo 2019 udvidet med en ski- og snowboardrampe på Markedspladsen i Holbæk. Et projekt som er muliggjort, gennem en donation fra Salling Fondene efter indstilling af føtex Holbæk. Snowboardrampen skal holdes i gang hele vinteren med is fra skøjtebanen, og skal danne rammen om et samlingspunkt for unge i Holbæk og omegn – også i vinterperioden.

”Jeg glæder mig så meget til at få startet byggeriet af snowboardrampen og endnu mere til, at den skal indvies på markedspladsen. Dette er et klassisk eksempel på, hvordan der kan skabes endnu mere liv i byen, når erhvervslivet, kommunen og Holbæk Byforum arbejder tæt sammen. Jeg er stolt af at arbejde i føtex, som via Salling Fondene gør det muligt, at være med til at give noget tilbage til Holbæk” fortæller varehuschef i føtex Holbæk, Lene Lauritzen.

Ski- og snowboardrampen i Holbæk Kommune har modtaget en donation på 160.000 DKK fra Salling Fondene og forventes klar til sæsonåbning i 2020.

Se hvad lokale medier skriver om projektet:
Nyt projekt: Snowboardrampe på Markedspladsen – sn.dk

Læs mere om andre projekter her