Vi handler med omtanke

Kunstscene til Parkteatret

Frederikssund

25. November 2019 kl. 11:52

Kunstscene til Parkteatret

Parkteatret i Frederikssund omfatter både teater og biograf og er blandt de 10 godkendte kunstbiografer i Danmark. Besøgsantallet er stigende, og biografen benyttes af fire biografklubber – voksen, børne og kunstbiografklubber. Parkteatret har et stort socialt og lokalt engagement med 50 frivillige, salg af folkeaktier samt bæredygtige og rummelige værdier. Parkteatret har modtaget en donation fra Salling Fondene til at forbedre faciliteterne. Blandt andet skal biografoplevelsen moderniseres med nyt og større filmlærred, som kan rulles op ved teaterforestillinger, samt et nyt objektiv til biografens fremviser.

”Det er fedt, at vi kan være med til at genoplive en så fin og historisk institution, som for mange har en stor betydning, og hvor frivillige kræfter, som står bag, gør en kæmpe forskel for byen. Muligheder for gode oplevelser i området, giver gode lokale oplevelser og social samlingskraft. Derfor er vi både glade og stolte over, at Salling Fondene og vi i føtex kan være med til at styrke lokalmiljøet og gøre Parkteatret endnu mere attraktiv for folk i byen” siger Rikke Heede, varehuschef i føtex Frederikssund.

Parkteatret har modtaget en donation på 250.000 DKK. Kunstscenen blev indviet søndag den 8. september 2019.

Se hvad lokale medier skriver om projektet:
Stor donation på vej til Parkteatret – Lokalavisen Frederikssund
Parkteatret får en rigtig teaterscene – sn.dk
Se billeder: Ny scene indviet af ‘dronningen’ – sn.dk

Læs mere om andre projekter her