Vi handler med omtanke

28 september, 2021

28. september 2021 kl. 08:00

Fra flaskepant til floorball og fodbold: Milliondonation fra føtex’ flaskeautomater sætter skub i foreningslivet

De danske sportsklubber og -foreninger står overfor en svær opgave, når de skal genfinde fodfæstet i virkeligheden post-corona. De sociale fællesskaber skal genstartes, og medlemmernes sunde vaner skal tilbage i topform. Men danskernes gavmildhed giver håb. Mere end 1,2 millioner kroner er blevet doneret til lokale foreninger over hele landet via føtex’ flaskeautomater det seneste år. Og det har pustet nyt liv i foreningsglæden.

I mere end et år har foreningslivet været hårdt præget af nedlukninger og restriktioner, og det har efterladt idrætshaller, fodboldbaner og klubhuse gabende tomme. Men nu er der igen fuld smæk på aktiviteterne, og grønsværen vrimler med børn i neonfarvede veste.

Det danske foreningsliv står derfor overfor en ny og svær opgave: at genfinde fodfæstet i den nye virkelighed post-corona. En opgave, der nu bliver en smule nemmere. Med et enkelt tryk på flaskeautomatens gule knap har handlende i føtex over hele landet nemlig doneret deres flaskepant til de lokale foreninger. I alt er der indsamlet mere end 1,2 mio. kroner.

Hos foreningerne vækker den økonomiske håndsrækning stor glæde. Det fortæller Leif Christensen, der er formand i VSK Aarhus. Her modtager man en donation fra føtex Storcenter Nord i Aarhus, som blandt andet skal bruges til at planlægge og afholde et skolestævne for 0.-3. klasse.

”Ovenpå en hård periode med frafald af medlemmer og færre tilmeldinger, oplever vi heldigvis, at flere børn igen søger mod fællesskabet og idrætten. Som mange andre har vi oplevet et indtægtstab, og derfor er pantdonationerne særdeles velkomne, da nye aktiviteter kræver nye ressourcer. Med donationen fra føtex kan vi give liv til nye tiltag, der ikke kun er sjove og sunde, men som forhåbentlig også skaber en livslang interesse blandt de lokale børn. På den måde giver vi lidt tilbage til det lokalsamfund, som har støttet os i en svær tid,” siger Leif Christensen.

”Socialt bliver vi fattigere, når vi ikke kan mødes”
Hos Vanløse Floorball skal donationen fra føtex især bidrage til foreningens genstart af det sociale fællesskab. Det er nemlig limen, som binder det hele sammen, mener foreningens formand, Jesper Malm:

”Socialt bliver vi fattigere, når vi ikke kan mødes – eksempelvis om at dyrke idræt. Når vi er væk fra hinanden og fællesskabet, falder folk desværre, men forståeligt nok, fra. Det er et tab for den enkelte, det lokale foreningsliv og hele samfundet. Derfor er det vores vigtigste opgave at minde hinanden om, at vi er sammen i fællesskabet. Vi skal huske at dyrke det, for det er dyrebart – ikke en selvfølge,” fortæller Jesper Malm.

Helt konkret vil midlerne blandt andet gå til et floorball-akademi, hvor medlemmernes skal trænes – ikke kun i sporten med også disciplinen at være et klubmenneske. På den måde kan de føre sport og klubånd videre.

Børns sundhed og livsglæde skal prioriteres
Det er de enkelte varehuschefer i føtex, der har udvalgt den lokale forening eller klub, som modtager donationen. Fælles for dem er, at de udbyder aktiviteter, der skaber livsglæde hos børn og unge, og sætter rammerne for en sund hverdag. Det er nemlig en hjertesag i føtex. Som ekstra støtte til de lokale foreninger bidrager føtex derfor årligt med 5.000 kr. pr. varehus, som lægges oveni flaskepantsdonationerne.

”Sundhed er en hjertesag for os i føtex, så vi er glade for, at danskerne har været gavmilde ved flaskeautomaten. Deres bidrag er med til at gøre en stor forskel for de mange børn og unge, som i høj grad har været ramt under pandemien. Og her gør de lokale foreninger en kæmpe indsats for at genskabe fællesskaberne og de sunde vaner. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre vores for at bakke op om,” fortæller Karin Sommer, marketingdirektør i føtex.

Om føtex pantdonationer

  • Fra 1. september 2020 til 31. august 2021 har føtex’ kunder i alt doneret 234.456 millioner kroner.
  • 83 foreninger er udvalgt til at blive støttet af pantdonationerne i føtex
  • Du kan donere din flaskepant til lokale foreninger i alle 107 føtex-butikker landet over
  • føtex donerer årligt 5.000 kroner pr. varehus til den udvalgte lokale forening.

Læs mere om føtex’ sundhedsinitiativer her: https://omtanke.foetex.dk/category/sundhed/

Se hvad din lokale føtex har støttet her:

Jylland
FØTEX BRØNDERSLEV: BI Håndbold
FØTEX HERNING: Herning Ishockey Klub
FØTEX VIBORG: SIK Håndbold
FØTEX AALBORG: Aalborg Chang
FØTEX SKIVE: Skive Gymnastikforening
FØTEX IKAST: Ikast FS Håndbold
FØTEX AALBORG ETERNITTEN: GUG Badmintonklub
FØTEX SILKEBORG: ØBG Håndbold
FØTEX HJØRRING: Tokon Hjørring Karate
FØTEX NØRRESUNDBY: Nørresundby Idrætscenter
FØTEX FREDERIKSHAVN: Frederikshavns Ishockeyklub
FØTEX AALBORG ØST: LKB Gistrup & SSB Storvorde Sejlflod Boldklub
FØTEX SILKEBORG TORVET: Gødvad IF Håndbold
FØTEX HOBRO: IF Rosendal Fodbold
FØTEX VIBY: Viby IF Håndbold
FØTEX SKEJBY: Skovbakken Håndbold
FØTEX FREDERIKS ALLE: ASA Fodbold
FØTEX EGÅ: VRI-Håndbold
FØTEX CITY VEST: Brabrand Håndbold
FØTEX SKANDERBORG: Skanderborg Håndbold
FØTEX EBELTOFT: Det Danske Spejderkorps 1, Ebeltoft Gruppe
FØTEX HOLME: Lyseng Fodbold
FØTEX STORCENTER NORD: VSK Aarhus
FØTEX DYTMÆRSKEN RANDERS: Randers Volleyball klub
FØTEX VEJLE: HIVO Hockeyhold
FØTEX KOLDING: Værestedet Gademix
FØTEX ESBJERG SMEDEGADE: Esbjerg Ishockeyklub
FØTEX ÅBENRÅ: Parasport Aabenraa
FØTEX BANKAGERVEJ HORSENS: FC Horsens
FØTEX VENUSVEJ FREDERICIA: Fredericia Håndboldklub
FØTEX PRINSESSEGADE FREDERICIA: Fredericia Håndboldklub
FØTEX KOLDING SYD: Kolding IF ungdomshåndbold
FØTEX SØNDERBORG: Sønderborg Sportsrideklub
FØTEX WINDF. HANSENS CENTER VEJLE: HIVO Hockeyhold
FØTEX HADERSLEV: Haderslev Gymnastikforening
FØTEX VARDE: Varde Idrætsforening

Fyn
FØTEX FÅBORG: Sydfynsk Forenede Fodbold
FØTEX MIDDELFART: 1. Melfar DDS
FØTEX BOLBRO ODENSE: Bolbro GIF
FØTEX ODENSE VESTERBRO: OSF/OASK Dans
FØTEX ROSENGÅRDCENTRET: Odense Boldklub
FØTEX SVENDBORG: Svendborg Forenede Boldklubber

Sjælland og øerne
FØTEX RO’S TORV: Himmelev-Veddelev Boldklub
FØTEX NYKØBING FALSTER: Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band
FØTEX GREVE CENTER: Greve Karate
FØTEX RINGSTED: Ringsted svømmeklub
FØTEX NYBORG: Rævebakkeskolens Trivselsbånd
FØTEX ØLBY CENTRET: Køge Sejlklub
FØTEX ROSKILDE: Roskilde Garden
FØTEX KORSØR: Volleyklubben Vestsjælland
FØTEX KALUNDBORG: Kalundborg Svømmeklub
FØTEX ALBERTSLUND: AIF Svømning
FØTEX FREDERIKSSUND: Frederikssund Forenede Boldklubber
FØTEX RØDOVRE CENTRUM: Islev Taekwondo Klub
FØTEX BIRKERØD: IF Skjold Birkerød Fodbold
FØTEX EGEDAL, ØLSTYKKE: Stenløse Bulls
FØTEX FRIHEDEN HVIDOVRE: Hvidovre volleyball Klub
FØTEX GLOSTRUP: Glostrup fodboldklub
FØTEX FOOD VIRUM SORGENFRI: Virum-Sorgenfri Håndboldklub
FØTEX KOKKEDAL: Snekkersten IF & Nivå-Kokkedal FK
FØTEX CITY 2, TAASTRUP: Taastrup FC
FØTEX HOLBÆK: Holbæk Garden
FØTEX HILLERØD: Street-Lab Hillerød Multipark
FØTEX HELSINGØR: Helsingør Gymnastikforening (kronborggymnasterne) & Helsingør IF Fodbold

København
FØTEX FISKETORVET, KØBENHAVN: BK Vestia
FØTEX CARLSBERG BYEN: SSB sport
FØTEX AMAGERBROGADE: Sundby Boldklub
FØTEX VESTERBROGADE KBH: BK Vestia
FØTEX VANLØSE: Vanløse Floorball
FØTEX BIG HERLEV: GHG Herlev
FØTEX NDR. FASANVEJ, FREDERIKSBERG: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX BALLERUP: Ballerup-Skovlunde Fodbold
FØTEX LAUTRUPCENTRET, BALLERUP: Ballerup-Skovlunde Fodbold
FØTEX AMAGER CENTRET: Sundby Boldklub
FØTEX NØRREBRO: Nørrebro United
FØTEX HUSUM, BRØNSHØJ: IF Stadion
FØTEX ØSTERBRO CENTRET: Boldklubben af 1893 (fodboldklubben B93) & Nørrebro United
FØTEX FREDERIKSBERG: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX HERLEV: Herlev Gymnastik

FØTEX FOOD ØSTERBRO: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD ESPLANADEN: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD JAGTVEJ: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD K. BERNIKOWS G: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD STRANDVEJEN: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD KRØYERS PLADS: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD SØLVGADE: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD ROLIGHEDSVEJ: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD GENTOFTE: Familieidræt, Frederiksberg
​FØTEX FOOD ST. KONGENSGADE: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD AMAGERBRO: Familieidræt, Frederiksberg
FØTEX FOOD MATTHÆUSGADE: Familieidræt, Frederiksberg

Føtex food 
FØTEX FOOD GULDSMEDGADE: Aarhus 1900
FØTEX FOOD M. P. BRUUNSGADE: Aarhus 1900
FØTEX SNEKKERSTEN: Snekkersten IF
FØTEX FOOD HASSERIS: Broen Aalborg
FØTEX FOOD DRAGØR: Dragør Boldklub & Svømmeklub
FØTEX FOOD CERES BYEN: Aarhus 1900
FØTEX FOOD SKÆRING: HEI Håndbold

Du kan fortsat donere din pant til lokale initiativer i din føtex.

For yderligere information, kontakt venligst:
Karin Helene Sommer
Marketingdirektør, føtex
+45 2086 4677